Kimbrerne / 1990 Torben Sauer

1990 Torben Sauer, Aars Idrætsklub


Torben Sauer Årets Kimbrer

 
Der vankede Kimbrerkæde og krus samt blomster, et diplom og godt med klapsalver til Torben Sauer, der i går eftermiddags i Aars Lystanlæg blev kåret og hyldet som Årets Kimbrer.

Torben Sauer afløser på posten brydetræneren Birger Pedersen, der så pænt måtte aflevere sin tunge Kimbrerkæde til Torben Sauer.

Torben Sauer, der er nummer 17 i rækken af årlige kimbrere, har i omtrent to årtier været en markant profil i idrætslivet i Aars.

Han var med på Aars Idrætsklubs talenthold, der nåede semifinalen i DBU's talentturnering.
Herefter blev han fast inventar på sin klubs førstehold, der dengang spillede i jyllandsserien.

Sauer var også aktiv i Aars Håndboldklub, hvor han var med på det daværende mandskab i 2. division.
Samtidig fik han stunder til at være håndbolddommer.

På lederplan har Torben Sauer også taget sin tørn.
Han sad i bestyrelsen for Aars Fremad, dengang klubben slog sig sammen med Aars KFUM og blev til Aars Håndboldklub.

I seks år har Torben Sauer siddet i bestyrelsen for Aars Idrætsklub, som han har været formand for i fire år. Lige så længe har han været med i Kimbrerfestkomiteen.

Formanden for Kimbrerfesten, Hans Peter Madsen, holdt tale for 1990'ernes første Årets Kimbrer«.

Vor nye kimbrer har altid været parat med en hjælpende hånd, som mange af klubberne under Aars Samvirkende Idrætsforeninger har nydt godt af.

Det er en glæde at kunne udnævne Torben Sauer for hans kolossale arbejde for idrætten og dermed for ungdommen i Aars, lød det fra Hans Peter Madsen.
© Kimbrerne i Aars