En Kimbrer med mange talenter... 
Det er en mand med mange talenter, som i år er udpeget til "Årets Kimbrer". Falckredder Erik Andreasen, Gl. Tingvej 20, Aars, blev på behørig vis tildelt den fornemme titel ved Kimbrerfesten, og det er absolut fortjent. Erik Andreasen, 55 år, kom til Aars i 1971. Året efter blev han involveret i arbejdet i Aars Idrætsklub, og har virket der med alt mellem himmel og jord lige siden.
I 11 år havde Erik Andreasen med ungdomsarbejdet i klubben at gøre, og han var medlem af ungdomsudvalget.
Fra 1975 til 1983 var han i Idrætsklubbens bestyrelse, og stod for materiellet.
Men Erik Andreasen har også haft med de lidt ældre medlemmer at gøre, idet han har siddet i klubbens seniorudvalg.
I en periode var han involveret i kantinedriften og han er stadig aktiv som holdleder for klubbens førstehold.
Hertil kommer, at Erik Andreasen står for græsklipningen i klubben med Ferrarien, som han kalder plæneklipperen og selvom den kan volde problemer, så lykkes det altid at få plænen slået.
En sidegevinst ved Erik Andreasens frivillige arbejde er, at græsklipningen har medført, at klubben har fået råd til lysanlæg på flere baner.
Nu er det ikke kun fodbold og græsbaner Erik Andreasen beskæftiger sig med i fritiden.
Han er nemlig med i den lille eksklusive kreds af mandfolk, som udgør guirlandeholdet, og som sørger for at juleudsmykningen i Aars er i orden til første søndag i advent.
Man går aldrig forgæves til Erik Andreasen, hvis der er brug for hjælp, det har også gjort, at han er meget vellidt i klubben, hvor han i øvrigt spreder godt humør.
Erik Andreasen er oprindelig fra Vindblæs og kom som ung til Falcks Redningskorps først i Hellerup og senere i Farsø, inden han i 1971 kom til stationen i Aars.
Efter en tid som redder, avancerede han til vagtmester, og har i de senere år ført en omskiftelig tilværelse mellem stationerne i Hobro, Aalborg og Aalestrup.
I dag kører han for Falck igen, og oplever på ny det virkelige liv som Falckredder med udgangspunkt fra Aalestrup. Sportsligt spillede Erik Andreasen i mange år fodbold for Vindblæs. Senere blev det for Løgstør og Ranum, og en enkelt sæson i Aars.Det var i øvrigt dengang, der var brug for en god målmand... -------------------------------------------------------------------------------------
AIK-leder blev årets kimbrer 
Erik Andreasen har i 24 år i træk hjulpet til på LyngsøvejJeg har altid sagt, at hvis vi rykker op i danmarksserien, så er det slut Den mangeårige holdleder for Aars IKs førstehold, Erik Andreasen, prøver efter bedste evne at se stålsat ud, men umiddelbart ligner han bestemt ikke en mand, der har lyst til at sige »Nej«, hvis han skulle blive opfordret til at tage endnu en sæson som »hyggeonkel« for byens bedste fodboldspillere. Sådan har det for øvrigt næsten altid været med »årets kimbrer 1996«. I 24 år i træk har han, på den ene eller den anden front ydet en uselvisk indsats til gavn for Aars IK, og det er i al sin enkelhed baggrunden for, at Erik Andreasen nu har overtaget den ærefulde kimbrerkæde fra forgængeren, Per Farsinsen. Den fodboldinteresserede Falckredder har i 11 år haft med klubbens ungdomsarbejde at gøre.I otte år fra 1975 til 1983 - var han medlem af bestyrelsen. Han har siddet i AIKs seniorudvalg og passet klubbens kantine sammen med sin kone.
Han hjælper til med at hænge guirlander op i Himmerlandsgade, når julen nærmer sig, og udover at være holdleder for Aars IKs jyllandsseriemandskab er det i dag ham, der står for klipningen af klubbens baneanlæg.
Godt hjulpet af »Ferrarien«, som Erik Andreasen selv kalder sin elskede traktor-plæneklipper.
Det er næppe for meget sagt, at det er Eriks fortjeneste, at vi til næste år kan mønstre ikke færre end tre lys baner på Lyngsøvej.
Uden tjenstvillige medlemmer som ham ville det formentlig aldrig have kunnet lade sig gøre rent økonomisk, lyder det anerkendende fra AlK bestyrelsesmedlem, Torben Sauer, der også selv er medlem af det eksklusive kimbrerselskab.
At tilhøre flokken af »årets kimbrere« er forbundet med mange skrevne og uskrevne regler, men i går skete der dog alligevel et lille brud på etiketten.
Nemlig da Per Farsinsen bemægtigede sig mikrofonen og opfordrede publikum i lystanlægget til at råbe et trefoldigt leve for Erik Andreasen.
Den appel var forsamlingen ikke længe om at reagere på, og det understreger blot, hvad man også klart kunne fornemme blandt kimbrerne på øen: at valget af Erik Andreasen er såre populært.
Som Torben Sauer udtrykker det: Det er altid rart, når man kan hædre en »Årets kimbrer", der ellers aldrig optræder i avisernes spalter.
